![]() |
Personer hos DYRLÆGEHUSET i Odense | |
|
I Dyrlægehuset vil du altid møde de samme 2 personer, nemlig Kim Qvist, dyrlæge og Jeanette Qvist.
![]() Kim Qvist: Jeg er uddannet dyrlæge fra Den Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole i 1987. Allerede under studiet stod det klart for mig, at det var familie/kæledyrene, som havde min store interesse. Dette medførte, at jeg blev forfatter til "Klinisk Opslagsbog i Veterinær Smådyrspraksis", som idag er en af de mest brugte opslagsbøger blandt dyrlæger og dyrlægestuderende også i Sverige og Norge. Jeg har gennem flere år været med til at udøve tilsyn på "Dyrehospitaler og -klinikker godkendt af Den Danske Dyrlægeforening". I 1992 besluttede Jeanette og jeg at flytte til Odense for at åbne Dyrlægehuset. Efter flere studieture bl.a. til USA blev klinikken indrettet efter de mest moderne principper.
Jeanette Qvist: Jeg er født og opvokset i Odense og er oprindeligt uddannet korrespondent fra Handelshøjskolen i København. Siden vi etablerede Dyrlægehuset, har jeg fungeret som "Dyrlægekone", hvilket vil sige, at jeg tager del i alle funktioner i klinikken - lige bortset fra dyrlægearbejdet! Det er et utroligt dejligt og udfordrende job - især når man holder af at arbejde med både dyr og mennesker.
Familien Qvist omfatter iøvrigt:
Jonas f. 1983, Master of Science studerende på CBS i København. Anne-Julie f. 1992 (samtidig med Dyrlægehuset), Rotary udvekslingsstudent i Brasilien 2008/09, nu gymnasieelev på Nordfyns Gymnasium. Frederik f. 1995, efterskoleelev på Oure Sport & Performance, nu Rotary udvekslingsstudent i Brasilien. Herudover har vi et SOS-barn i Panama, Carlos f. 1995.
Familien omfatter desuden 2 hunde og en kat nemlig:
Shiba Inuen Mushu f. 2002 og lillesøster Nellie som er Rottweiler f. 2003. Sidst tilkomne er huskatten Misse Møhge f. 2004. Du er meget velkommen til at ringe til din dyrlæge i Odense på tlf. 66 18 22 22 for spørgsmål eller tidsbestilling. |